Sammen med Dansk Røde Kors har Frivilligcenter Furesø startet et projekt, som tilbyder cykeltræning til voksne.
- Baggrund
Det er måske ikke indlysende, men behovet for at lære at køre på cykel blandt voksne er ganske stort. I særdeleshed blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, er det almindeligt ikke at kunne cykle. Det er stærkt hæmmende for deres mobilitet og mulighed for at få motion. Cyklen giver samtidig mulighed for at komme billigt omkring.
- Frivillige søges!
For at komme i gang med projektet har Frivilligcenter Furesø og Dansk Røde Kors Værløse brug for frivillige, der ønsker at hjælpe andre ved at deltage som undervisere i cykeltræningen – og der er også behov for en frivillig til at lede de frivillige cykeltrænere.
Det frivillige arbejde består i at undervise i balance, manøvrefærdighed, cykling i trafik, færdselsregler og elementær vedligeholdelse af cyklen. Tidsforbruget som frivillig hjælper er nogle timer lørdag eller søndag fra marts til oktober med en pause om sommeren. Forudsætningerne for at være frivillig er, at du kan cykle og har interesse i at formidle din viden. Du kan melde dig alene, men du er også meget velkommen til at gøre det sammen med en ven eller familiemedlem.
Frivilligcenter Furesø og Røde Kors Furesø sørger for den nødvendige oplæring og støtte.
Cykeltræningen finder sted i Stien i Farum på søndage kl. 10.00 - 14.00.
- Kontakt
Hvis du har lyst til at deltage i projektet, hvad enten det er som underviser eller deltager, så kontakt Frivilligcenter Furesø på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Anny, frivilligleder, tlf. 30310857.